Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Ma-Griff ApS
Bredgade 27
7400 Herning
CVR: 20966890
webshop@ma-griff.dk

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for varer købt på ma-griff.dk til levering i Danmark.

ma-griff.dk ejes og drives af Ma-Griff ApS, CVR-nr. 20966890, Bredgade 27, 7400 Herning, tlf. 97 21 23 22, webshop@ma-griff.dk

Persondatapolitik

Du kan læse vores persondatapolitik her.

Bestilling og betaling

Vi modtager betaling med følgende betalingsformer:

  • Visa
  • Visa Dankort
  • Mastercard

Alle beløb på webshoppen er i DKK (danske kroner) og er inkl. moms. Prisen for fragt lægges oveni prisen. Du vælger den ønskede fragtform i slutningen af betalingsforløbet.

Vi trækker først betalingen af din ordre, når varen afsendes. Ved forudbestillinger vil betalingen for ordrens fulde beløb blive trukket med det samme. Har du bestilt andre varer sammen med din forudbestilling vil disse blive sendt, når den samlede ordre er klar til afsendelse.

Vær opmærksom på, at varen ikke bliver reserveret, når du lægger den i kurven. Det kan ske, at en vare er blevet udsolgt, når du kommer til kassen. Du skal derfor gennemføre din ordre for at garantere din ordre.

Fragt og levering

Hos Ma-Griff bestræber vi os på en hurtig levering og leverer lagervarer inden for 1-3 hverdage. Vær opmærksom på, at der kan forekomme forlænget leveringstid i ferieperioder samt perioder med ekstra travlhed, f.eks. udsalg.

Vi leverer i Danmark og sender alle ordrer som pakkepost med GLS.

Levering til ikke brofaste øer, f.eks. Anholt, Bornholm og Læsø: 3-5 hverdage.

Priser på levering: 

  • Fri fragt ved køb over 500 kr. leveret til nærmeste GLS pakkeshop i Danmark.
  • Levering til nærmeste GLS pakkeshop i Danmark 45,-
  • Levering til privatadresse med GLS 70,-
  • Afhentning i vores butik i Herning 0,-

Track and trace
Vi sender kun ordrer og varer som forsikret pakkepost med track and trace. På den måde kan du følge din pakke på sin vej hjem til dig. Det er også det nummer, du skal bruge, når du skal afhente din pakke hos den valgte pakkeshop. Når du har afsluttet bestillingen af din vare, vil du modtage en mail med dit track and trace-nummer. Har du ikke modtaget denne mail inden for et par dage efter ordreafgivelse, beder vi dig tjekke, om mailen er havnet i dit spam-filter. 

Ma-Griff kan ikke drages til ansvar, hvis din pakke bliver forsinket efter afsendelse, da denne proces varetages af et eksternt fragtfirma. Skulle der opstå problemer undervejs med din pakke, beder vi dig kontakte det fragtfirma, som pakken er afsendt med.

Bytte og returnering

Fortrydelsesret
Som privat forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler med os. Din fortrydelsesret starter, når du har modtaget din pakke. Har du bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber din fortrydelsesret fra du modtager den sidste vare.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Vær opmærksom på, at du ikke har fortrydelsesret ved køb af varer, der er specielt fremstillet efter dine specifikationer, f.eks. tilrettet på systuen.

Sådan fortryder du dit køb:
For at gøre fortrydelsesretten gældende skal du senest 14 dage efter modtagelsen af varen meddele os, at du har fortrudt dit køb. Det gør du ved at udfylde returformen via linket på retursedlen, som du modtog sammen med din vare. Du kan også følge linket her, hvor du oplyser, at du fortryder dit køb. Du kan ikke fortryde dit køb blot ved at nægte at modtage varen eller undlade at afhente den uden samtidig at give os tydelig besked om, at du ønsker at returnere varen.

Returnering af varen og returomkostninger
Du skal sende din vare retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Varen skal være i væsentlig samme stand som ved overdragelsen, og den skal returneres i original emballage. Original emballage inkluderer f.eks. hangtags, fastgjorte størrelsesmærker, indholds- og vaskemærkater og skokasser.

Varen skal tilbageleveres til:

Ma-Griff, Bredgade 27, 7400 Herning, Mrk. Returvarer

Når du sender en vare retur til os, er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Der må ikke klæbes adresselabel direkte på varen eller den originale emballage, da vi i så fald ikke vil kunne sælge varen videre til fuld pris.
Vi medsender et returlabel, som du kan vælge at bruge. Dette koster 65,- at benytte sig af, og vil blive fratrukket dit returbeløb. Du betaler selv for returnering af varen. Ligeledes bærer du selv risikoen for pakken, indtil vi modtager den. Vi anbefaler derfor, at du gemmer kvitteringen fra fragtfirmaet samt evt. track and trace-nummer, så pakken kan spores.

Er en pakke kommet retur, f.eks. fordi du ikke har afhentet pakken i pakkeshoppen, og du fortsat ønsker at få pakken leveret, har Ma-Griff ret til at opkræve dig udgiften til genfremsendelse.

Bemærk, at vi ikke modtager varer, der sendes pr. efterkrav, uden porto eller uden omdeling.        

Tilbagebetaling af dine penge
Når vi modtager varen, tjekker vi den. Er varen ubeskadiget og ubrugt, tilbagebetaler vi det beløb, du har betalt for købet senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om, at du fortryder dit køb. Beløbet tilbagebetales med samme betalingsmiddel, der blev brugt i forbindelse med købet.  Vi kan dog holde betalingen tilbage, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har sendt dokumentation for, at varen er returneret. 

Bemærk
Du kan miste dit købsbeløb helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi:

  • du har taget varen i brug
  • varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den
  • du har håndteret varen på anden måde, end hvad der var nødvendigt for, at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.
  • du har mistet den originale emballage, f.eks. hvis du har fjernet hangtags, fastgjorte størrelsesmærker, indholds- og vaskemærkater eller mistet skokassen eller lign.

Du må naturligvis gerne undersøge din købte vare på samme måde, som du kan og må i butikken. Men du må ikke tage den i brug. Du må derfor ikke klippe mærker eller lignende af varen. Hvis du har brugt varen på en måde, som man ikke må eller kan i butikken, og vi derfor ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

Bemærk venligst, at vi forbeholder os retten til at annullere en ordre, hvis der er sket en slåfejl, eller hvis der er blevet oplyst et forkert lagerantal.

Reklamationsret
Hvis der er en mangel ved en vare, kan du gøre brug af Købelovens reklamationsret. Reklamationsretten giver dig som forbruger 2 års reklamationsret ved fejl og mangler ved varen. Reklamationsretten dækker ikke, når fejl, skader og slitage opstår på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid. Du skal reklamere inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet. Det gør du ved at sende en mail til os på ma-griff@post.tele.dk eller ringe til 97 21 23 22. Vi vil gerne hjælpe dig så hurtigt som muligt. Derfor beder dig oplyse så detaljeret som muligt, hvad problemet er. Send også gerne et par billeder af fejlen. Det er ikke et krav, men det gør det lettere for os at finde fejlen og minimere din ekspeditionstid.

Hvis reklamationen er berettiget, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os.

Husk, at du altid skal sende varen retur i forsvarlig emballage, og at du ikke må sætte adresselabel eller pakketape på selve varen eller dens original emballage. Du bærer selv risikoen for pakken, indtil vi modtager den. Vi anbefaler derfor, at du gemmer kvitteringen fra fragtfirmaet samt evt. track and trace-nummer, så pakken kan spores.

Bemærk, at vi ikke varer modtager, der sendes pr. efterkrav, uden porto eller uden omdeling.        

Er du i tvivl?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at os på ma-griff@post.tele.dk eller ringe på tlf. 97 21 23 22.